At vælge præst

Badutspringerpræst i sneen
Badutspringerpræst i sneen

Præster er af mange slags. De arbejder med noget, de fleste af os, ikke forbinder med noget særlig produktivt. De holder gudstjenester, forkynder, forvalter sakramenterne i kirken. De begraver, døber, vier, underviser og fører samtaler med mennesker, der har ondt i livet eller sjælen, som de kalder det. Og i menneskers bevidsthed optræder de lidt marginaliserede i forhold til, hvad der ellers er i

En rigtig præst?
En rigtig præst?

underholdnings- og oplevelsesindustrien. Der er lidt bedemænd over dem. De skal bare være der, når vi har brug for dem og ellers ikke blande sig så meget i øvrigt. Og da slet ikke i politik eller etiske spørgsmål selvom det forekommer rimelig svært at redegøre for en sammenhæng mellem menneske og menneske  uden at den er politisk eller rummer et etisk perspektiv.

En agiterende præst
En agiterende præst

De sidste år har været præget af det, vi i vor foredragsrække i Vordingborg kirke har kaldt “de uartige teologer”. Vi har oplevet en præst, der ikke tror på Gud, én, der krydser fingrene på ryggen, når han bekender troen, fordi han ikke tror på kødets opstandelse og én, der tror på reinkarnation. Forargelsen har været stor og fordømmelserne har haglet ned over en kirke, der ikke engang vil være sit eget trosgrundlag bekendt. At vælge præst kan på den baggrund være en ret så afgørende opgave, når man tillige tager i betragtning, at man kommer ikke sådan bare af med ham/hende, skulle der således opstå konflikter af teologisk art.

images-3

1. s. i Advent indleder et nyt menighedsråd i Vordingborg pastorat sit arbejde. Det er blevet valgt, i lighed med tidligere, ved et såkaldt fredsvalg, dvs. det egentlige afstemningsvalg er blevet aflyst, da der er på et demokratisk opstillingsmøde er blevet enighed om at opstille én liste på femten medlemmer med tilhørende suppleanter. De skal så de næste 4 år stå for ledelsen og udviklingen af pastoratet i kirke og menighed. Én af menighedsrådets fornemste opgaver er at vælge

Fore i kirketiden
Fore i kirketiden

præst, altså at finde en egnet person til at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne, “skærme ungdommen mod kætteri”, som det udtrykkes i det gamle præsteløfte, dvs. undervise og forberede dem til et kristent liv og levned og i det hele taget som embedsmand foregå menigheden med et godt eksempel. Præsten skal, mere moderne og groft udtrykt, kunne indgå i alle dele af sognets liv på godt og ondt, hvilket ikke er nogen let opgave i en så mangefacetteret virkelighed som vore dages.

»Vil man gøre folkekirken afholdt af sine

I.C.Christensen
I.C.Christensen

medlemmer, da bør man give dem indflydelse på styrelsen af folkekirkens sager, thi derigennem vækkes interessen og kærligheden for dem«, sagde arkitekten bag den første lov om menighedsråd, vedtaget på Rigsdagen den 15. maj 1903, I. C. Christensen, som 1901-1905 var kultusminister, d.v.s. kirke-, undervisnings- og kulturminister. En egentlig folkekirke, som man havde ønsket i 1849-grundloven, havde imidlertid lange udsigter. I 1849 indledtes en langvarig debat om kirkens forfatningsforhold, altså om hvordan kirken skulle styres og forvaltes. Om det myndige kirkefolk f.eks. blev der stillet spørgsmålstegn til, om menighederne overhovedet var modne nok til selv at kunne vælge menighedsråd. Det var

Grundtvig og den grundlovsgivende forsamling
Grundtvig og den grundlovsgivende forsamling

Grundtvigs hovedanke. Eller langt mindre med almuens begrænsede indsigt i åndelige materier i stand til at vælge præster.

Landet var præget af vækkelserne og efter enevælden ønsket om folkelig frihed. Tidligere besad præsterne sammen med kirkeværgen ansvaret for kirkens daglige liv og virke! Kirkeværgen havde et vist tilsyn med kirken og var sognefolkets eneste mulighed for at få indflydelse i kirken. Som navnet antyder, kunne det være nødvendigt at have en – eller måske to – til at værge kirken, mod drikfældige præster eller tyveri

De første kvindelige præster
De første kvindelige præster

og hærværk, og hvad man ellers kunne frygte. De fleste kirker var efter svenskekrigene ejet af en godsejer, som havde indflydelse på kirkens økonomi, bygninger og ikke mindst udnævnelse af præsterne. For at komme Grundlovens krav om folkekirke og frihed i møde havde kultusminister Hall i 1856 oprettet frivillige menighedsråd. Det var dog helt op til sognepræsterne at bestemme, om et sådant råd skulle oprettes i sognet og led derfor hurtigt, som man af samme grund nok kan regne ud, en krank skæbne!

I. C. Christensens ønske fra 1903 om, at menighedsrådene fik ret til at vælge præst, måtte han i begyndelsen se erstattet af en passus om, at ministeriet i forbindelse med præstevalg kunne høre menighedsrådet. Først i 1912 færdiggjorde kultusminister Jacob Appel hans arbejde og fik menighedsrådene gjort permanente med afgørende indflydelse på præstevalget. I dag kan man, uden at overdrive, godt kalde de godt 2.200 menighedsråd, vi har, det mest gennemførte nærdemokrati, vi har.

Anders Arrebo i Vordingborg kirke
Anders Arrebo i Vordingborg kirke

At vælge præst er en meget besværlig proces. Det kan tage op til et halvt år, ja, nogle steder i landet, også i byerne, slår man i disse år embeder op, som ikke bliver besat første gang, måske ej heller anden gang. Ikke fordi der ikke er ansøgere til embedet, men fordi ingen af ansøgerne lever op til de krav, den profil, menighedsrådet har udset sig som den ønskede. Udsættelsen af valget kan skyldes spørgsmål som vielse af fraskilte, vielse af homofile, modstand mod kvindelige præster, som præster med påberåbelse af skriftshensyn og samvittighedsgrunde kan udtrykke sig afvisende overfor eller fordi ansøgerens forkyndelse af evangeliet bare ikke lever op til forventningerne eller passer til den lokale menigheds særlige karakter. Anders Arrebo, som var sognepræst ved Vordingborg kirke fra 1625 til sin død i 1637 og, som for at gøre en lang historie kort, havde gjort lynkarrière som slotspræst og

Fodboldpræsten og hans kone
Fodboldpræsten og hans kone

prædikepræst for kongen og tillige var blevet biskop i Trondhjem i en meget ung alder, blev, efter en tjenesteforseelse i sit embede som biskop, sendt på nådsens brød til Vordingborg for, som det blev udtrykt i hans sendelsesbrev fra kongen: Dernede kan han ingen skade gøre! Ellers var det normalt tidligere, at overtog man enken fra den tidligere præst, så kunne man lettere opnå embede. Da jeg skulle have mit første embede, som var i Aa Kirke på Bornholm, blev Birte, den kommende præstekone, sat på en stol midt i menighedsrådslokalet og så gik menighedsrådet ellers rundt om hende indtil én sagde: ham tager vi. Havde i det mindste præstekonen det, der skulle til, så kunne det ikke gå helt galt med præsten.

Mig selv
Mig selv

At vælge præst er ikke let. Det bør det heller ikke være. For når der er valgt, begynder arbejdet først for menighedsrådet: At stå last og brast med præsten i hans/hendes mange opgaver. Præsten er i alt, hvad han/hun foretager sig bogstavelig talt på Herrens mark. Til tider ved han/hun hverken ud eller ind og har mest lyst til hver morgen bare at trække dynen over hovedet og så lade Herrens dag gå upåagtet hen. I enhver præsts arbejde er tillid, troværdighed, kærlighed, barmhjertighed i den grad sat på prøve hele tiden, at det synes ubærligt. Her er det menighedens og menighedsrådets opgave at støtte og bære med, ikke bare som en målsætning for arbejdet i sogn og kirke, men som selve indholdet i det liv, der skal leves mellem præst og menighed på godt og ondt, i sorg og glæde, til hverdag og i fest.

Hardy Lund Olesen

 

 

 

Få MENIGHEDSROD på dit CV

Medlem af menighedsrådet Lis Torndal: Jeg har i den forgangne valgperiode beskæftiget mig med udvikling og nytænkning af pr i forbindelse med kirkens annoncering i lokalavisen. Det er altid en spændende og udviklende proces, når der skal nytænkes. Derudover sidder jeg i valgudvalget og har her erfaret, at det er et uhyre komplekst område
Medlem af menighedsrådet
Lis Torndal:
Jeg har i den forgangne valgperiode beskæftiget mig med udvikling og nytænkning af pr i forbindelse med kirkens annoncering i lokalavisen. Det er altid en spændende og udviklende proces, når der skal nytænkes. Derudover sidder jeg i valgudvalget og har her erfaret, at det er et uhyre komplekst område

At sætte flueben ved at have løbet et marathonløb, måske endda klaret et triathlon eller en ironman, er blot én af de stationer, det moderne menneske drømmer om at kunne. Det er som om det er blevet et mantra, ja, et narkotikum, at kunne sige, at den og den grænse for sin egen formåen har man klaret. CITIUS, ALTIUS, FORTIUS er de netop overståede olympiske leges brand, som man siger i dag: længere, højere, hurtigere. Dette brand er blevet mange menneskers valgsprog i en sådan grad, at der holdes olympiske lege hver dag i deres liv. De kan aldrig få nok! Og alle grænser er kun til for at overvindes.

Plakat for kirken.indd

For dem lyder menighedsråd og kirke og sogn sikkert støvet, kedeligt og gammeldags. For de unge er der ikke meget ’konge’ i at have med kirke og kristendom at gøre, for de midaldrende er det ikke businesslike, management- og brandingorienteret nok. I gamle dage sagde man, sådan lidt overbærende og nedladende, at arbejdet i et menighedsråd var en uskadelig legeplads for folk, der ønskede sig en plads i politik eller bare dem, der ikke kunne blive valgt ind i en kommunalbestyrelse. Her kunne de komme af med deres ønske om indflydelse. Kort sagt have en slags kasket på.

 

Det har aldrig været min oplevelse.

Medlem af menighedsrådet Sonja Andersen Som medlem af den Danske folkekirke, har det for mig været en naturlig ting, at gå ind i menighedsrådet og påtage sig både arbejde og ansvar, Den danske folkekirke, byger på et kristent demokratisk grundlag, som vi alle har båd pligt og ret til at arbejde for. At være medlem af et menighedsråd, giver gode oplevelser, kræver en arbejdsindsats; men samtidig lærerigt. Jeg har været med i menighedsrådsarbejde i 16 år, hvorefter jeg valgte at trække mig. I de 16 år jeg var med, blev der bygget præstegård i Nyråd, der var omlægning af kirkegårde. Har været med til at ansætte præster, organist og kordegn, kirketjener og havde kontakt til personalet ved kirken. Der har også været arbejdet med arrangementer, som udflugter, kirkehøjskole, koncerter og kirkekaffe. Som medlem deltager man også i fælles møder i provsti og Stift, samt årsmøde for menighedsråd. Kort sagt man får både gode kontakter/ netværk og en personlig udvikling inden for den kristne tro. Det sidste 1½ år, har jeg været med igen, da jeg var suppleant og kom ind som fast medlem.
Medlem af menighedsrådet
Sonja Andersen:
Som medlem af den Danske folkekirke, har det for mig været en naturlig ting, at gå ind i menighedsrådet og påtage sig både arbejde og ansvar, Den danske folkekirke, byger på et kristent demokratisk grundlag, som vi alle har båd pligt og ret til at arbejde for.
At være medlem af et menighedsråd, giver gode oplevelser, kræver en arbejdsindsats; men samtidig lærerigt.
Jeg har været med i menighedsrådsarbejde i 16 år, hvorefter jeg valgte at trække mig. I de 16 år jeg var med, blev der bygget præstegård i Nyråd, der var omlægning af kirkegårde.
Har været med til at ansætte præster, organist og kordegn, kirketjener og havde kontakt til personalet ved kirken. Der har også været arbejdet med arrangementer, som udflugter, kirkehøjskole, koncerter og kirkekaffe.
Som medlem deltager man også i fælles møder i provsti og Stift, samt årsmøde for menighedsråd.
Kort sagt man får både gode kontakter/ netværk og en personlig udvikling inden for den kristne tro.
Det sidste 1½ år, har jeg været med igen, da jeg var suppleant og kom ind som fast medlem.

 

Menighedsrådsmedlemmer var tidligere for de flestes vedkommende repræsentanter for de kirkelige retninger – Luthersk Mission, Indre Mission, Grundtvigsk Forum, Tidehverv – og interesseorganisationer – KFUM og K, Y-Men, FDF og FPF – eller medlemmer af politiske partier, der ligesom domsmænd varetog offentlige opsynsopgaver for deres parti, dvs. de deltog i den demokratiske forvaltning af regnskaber og budgetter, deltog i de personalemæssige og logistiske forhandlinger vedrørende de ansattes lønninger og overenskomstmæssige rettigheder  og menighedens udnyttelse af de bygningsmæssige ressourcer, kirke, præstegårde, mandskabsbygninger og kirkegårde.  Derudover var de med deres stemme i rådet med til at præge de værdier, som kirken stod for med ansættelse af præster som det vigtigste, men også i den indre dialog om, hvor vægten skulle ligge i sognets arbejde for menigheden. Det gælder både socialt og politisk og etisk. I dag skal et menighedsrådsmedlem ikke blot have kirken og lokalsamfundet i hjertet, en præst i maven, men også en djøffer i hovedet.

Medlem af menighedsrådet Lena Poulsen Jeg har i den forløbne valgperiode i Vordingborg Menighedsråd været medlem af ansættelses- og koncertudvalget. Med store strukturændringer har der været en del nyansættelser, som det har været spændende at deltage i. Lige fra læsning af mange ansøgninger til ansættelsessamtaler og Ansættelsesudvalgets beslutning om ansættelse af ny medarbejder. Det har desuden været en stor glæde at deltage i Koncertudvalgets tilrettelæggelse af et meget alsidigt program, der kan favne alle! Samt efterfølgende høre musik og sang fremført i Vordingborg kirke, som har en fantastisk akustik, der er højt rost af sangere, musikere og tilhørere. Derudover har jeg været med til køb af Sognegården i 2013, hvilket har været en berigelse for både menighed, personale og menighedsrådsmedlemmer. Med gode faciliteter og elevator blev der skabt mulighed for, at alle kan deltage i møder og diverse aktiviteter, som er mangeartede.
Medlem af menighedsrådet
Lena Poulsen:
Jeg har i den forløbne 4-årige valgperiode i Vordingborg Menighedsråd været medlem af Ansættelses- og Koncertudvalget.
Med store strukturændringer har der været en del nyansættelser, som det har været spændende at deltage i. Lige fra læsning af mange ansøgninger til ansættelsessamtaler og Ansættelsesudvalgets beslutning om ansættelse af ny medarbejder.
Det har desuden været en stor glæde at deltage i Koncertudvalgets tilrettelæggelse af et meget alsidigt program, der kan favne alle!
Samt efterfølgende høre musik og sang fremført i Vordingborg kirke, som har en fantastisk akustik, der er højt rost af sangere, musikere og tilhørere.
Derudover har jeg været med til køb af Sognegården i 2013, hvilket har været en berigelse for både menighed, personale og menighedsrådsmedlemmer.
Med gode faciliteter og elevator blev der skabt mulighed for, at alle kan deltage i møder og diverse aktiviteter, som er mangeartede.

I Vordingborg sogn er vort nye brand: … VI ØNSKER AT FAVNE ALLE. Det er også grænsesprængende, for med ALLE mener vi alle. Høje, lave, fodformede og spidssnuede, rød- og krølhårede, etniske og ikke-etniske danskere, unge, midaldrende og ældre, heterofile og homofile. De eneste, vi ikke bryder os om er fundamentalister, der tror, at deres begrænsede syn på virkeligheden, er HELE virkeligheden. I Vordingborg sogn er begrænsninger erstattet af muligheder, problemer af løsninger. Læs vor formålsparagraf. Den har vi brugt de sidste fire år siden sidste menighedsrådsvalg på at gøre ikke bare smart og skarp, men også til noget, vi bestræber os på at leve efter hver dag i kirke og sogn.

 

Vordingborg sogns Menighedsråd, som til november i lighed med landets øvrige menighedsråd er på valg, satte sig fra konstitueringen i november 2012 for at ændre sognet indadtil og udadtil på mange væsentlige områder. Og forandringerne har været mange og afgørende for de beslutninger, der er blevet taget. Det gælder personalemæssigt, det

Babysalmesang
Babysalmesang

gælder aktivitetsmæssigt, det gælder økonomisk. Det gælder kulturhistorisk i forhold til at sætte sig ind i bygningsvedtægter og –regulativer, alle de krav, der knytter sig til bevarelsen af vor kulturarv.

Vordingborg sogn er stadig først og fremmest

Formand for menighedsrådet Ole Dyhr Det har været godt at have været med og været en del af Vordingborg Kirke. På det personlige plan: Godt at der var brug for en, og at man kunne bruges. Men det har også været godt at have været med til at åbne kirken mod byen og befolkningen og ved køb af sognegården at få skabt rammer for et fællesskab hos de ansatte samt en øget mulighed for arrangementer ved siden af selve kirkebygningen. Og at fornemme at det er lykkedes.
Formand for menighedsrådet
Ole Dyhr:
Det har været godt at have været med og været en del af Vordingborg Kirke.
På det personlige plan: Godt at der var brug for en, og at man kunne bruges.
Men det har også været godt at have været med til at åbne kirken mod byen og befolkningen og ved køb af sognegården at få skabt rammer for et fællesskab hos de ansatte samt en øget mulighed for arrangementer ved siden af selve kirkebygningen. Og at fornemme at det er lykkedes.

 

kirken og gudstjenesten og de kirkelige handlinger, men også en velfungerende sognegård, et udadvendt menighedsliv med mange aktiviteter, et professionelt team af medarbejdere og et meget kompetent og handlekraftigt menighedsråd. Selv præsterne er ikke længere de dér ’ensomme ulve’, der tidligere levede tilbagetrukket og beskyttet inde bag hver deres præstegårde. Præsterne indgår på lige fod med resten af medarbejderne i de teams, der er blevet Vordingborg sogns varemærke. Vordingborg sogn er centersognet i Stege-Vordingborg provsti og ledes også sådan med realistiske budgetter og sorte tal på bundlinien trods store investeringer de sidste år med ny præstegård (2004), totalrenovering af kirken (2010) og køb af sognegården på Færgegaardsvej (2013).  Vi arbejder hver dag både med indre og ydre kommunikation på alle platforme. Budgetter og regnskaber overvåges professionelt konstant for at kunne leve op til moderne regnskabsmæssige og juridiske standarder og personalemæssigt er man i dag nødt til at kunne leve op til de bedste HR-krav for at kunne få de bedste medarbejdere ansat på de mange forskellige arbejdsområder, kirken skal kunne udfylde. Vi arbejder på et meget højt download
kunstnerisk niveau med diplom- og PO uddannede organister, der skal kunne varetage en stor del af  koncert- og musiklivet i en forholdsvis stor by som Vordingborg. En dygtig og kompetent uddannelse af kor og instrumentalister til gudstjenester, koncerter og kirkelige handlinger. Vi har heldigvis haft mulighed for at tiltrække gode, loyale og trofaste frivillige, der hjælper kirkens øvrige ansatte med at få kirkens hverdag til at fungere.

kapelAlt i alt en hypermoderne multifunktionsvirksomhed med omkring 70 ansatte og 450 tjenester pr. år og et budget på 6 millioner kr, hvoraf kun 350.000,- kr er til rådighed for alt det udadvendte arbejde: konfirmander, minikonfirmander, babysalmesang, sangcafé, koncerter, kommunikation osv., alt det, medlemmerne ønsker meget mere af for deres kirkeskattekroner, som i stedet for primært går til de ansattes lønninger – ikke præsternes, som betales af staten – og vedligeholdelse af bygninger og arealer på kirkegården og omkring kirke og præstegårde.

MERE KIRKE FOR PENGENE har været menighedsrådets interne mål for det arbejde, der er blevet gjort de sidste 4 år: at begrænse de lønmæssige og bygningsmæssige økonomiske udfordringer, at få rationaliseret og trimmet medarbejderstaben og få nedbragt dyr gæld for til gengæld at få flere midler til kirkens arbejde i sognet.

fleben2

Om det så er lykkedes eller skal gøres anderledes de næste fire år, er DU – ung som midaldrende og ældre – med til at give udtryk for, når menighedsrådet holder

VALG- og OPSTIILINGSMØDE til menighedsrådsvalget

TIRSDAG den 13. SEPTEMBER

Hardy Lund Olesen