Onsdagsandagten – for sidste gang

 

 

UHRKLOnsdagsandagten har nu kørt i 17 år. Lige siden jeg gennemførte En anden Advent i 1999 har der været onsdagsandagt i Vordingborg kirke fra september til april med åben kirke mellem kl. 16.30 og 17.30 og andagt kl. 17 i kirkens kor. Stillegudstjeneste, meditationsgudstjeneste, Taize-gudstjeneste, Thomas-messe, fyraftensgudstjeneste, kald det, hvad I vil, kært barn har mange navne. Og det har været en fornøjelse, ja, noget af det bedste i min embedstid, at gennemføre disse andagter hver uge. Og tilsvarende vemodigt at skulle tage afsked med dem.

Året var 1999. Jeg havde foranstaltet en serie seniormøder i konfirmandstuen på Kirketorvet til fejring af 150-året for Grundloven. Én af mine første foredragsholdere var MF for Det radikale Venstre Henrik Svane. Han var på det tidspunkt også medlem af Folketingets kirkeudvalg og skulle således redegøre for sin stilling til de paragraffer af Grundloven, som netop omhandlede Den danske Folkekirkes særlige stilling. På det tidspunkt var der en hed debat i Det radikale Venstre om en ændring af Grundloven. Så det gav sig selv, at han skulle komme. At Henrik Svane så samtidig var gift med Marianne Christiansen, nuværende biskop i Haderslev, ja, det gjorde det endnu mere indlysende. Han havde så at sige kirken inde på livet hver dag.IGLO

Under spørgetiden fik jeg lejlighed til at lufte én af mine kæpheste, nemlig at vi har for få gudstjenester i Den danske Folkekirke, dvs. der er for få muligheder for at have en god grund til at komme i kirken. Jeg fortalte ham, at jeg faktisk altid havde haft en drøm om at holde andagt i kirken hver dag. Og at jeg mente, det psykologisk var et dårligt signal at sende kun at have én gudstjeneste om ugen og det om søndagen og kl. 10, hvor far og mor efter en lang uge sidder dybt begravet i søndagsaviserne og spiser morgenmad med ungerne. Man var i midten af 1990’erne begyndt rundt omkring i det kirkelige landskab at arbejde med temagudstjenester, prædikenværksteder, meditationsgudstjenester osv. Og inspirationen fra Finland, hvor man var begyndt at afholde Thomas-messer for de søgende og tvivlende og fra Taizé i Bourgogne i Frankrig med frère Roger i spidsen og fra de svenske 12- trins skrifteandagter i AA-regi, gav nogle af os dengang forholdsvis nye præster blod på tanden til at lave anderledes gudstjenester på andre tidspunkter. Disse gudstjenester gav også mulighed for at inddrage andre former for musik og sang, sjælesorg og diakoni på nye måder og forkyndelse, der bar præg af hverdag og nærvær og intimitet. Nat- eller aftenkirken, som vi har haft i flere storbyer, også her i Vordingborg kirke en kort overgang i 00’erne,  er et godt eksempel på ét af denne tids succesfulde KERZEeksperimenter.

Henrik Svane lyttede tålmodigt smilende til mine udgydelser og endte så med at sige: jamen, hvad hindrer lille Hardy i at gøre det. Nej, vel? Så jeg gik i gang i det efterår med at forberede en gudstjenesterække, der skulle strække sig fra 1. s. i Advent til Hellig 3 Konger. Kirken skulle være åben i 2 timer fra kl. 17-19 og der skulle være mulighed for 2 andagter á et kvarters varighed. Min inspiration til dette forløb kom fra Tyskland, hvor en række præster omkring Hamborg havde taget initiativ til en fejring af adventstiden i form af en kalender, som gav læse- og bønnestof til den ellers meget hektiske adventstid. Denne kalender kunne man bruge i sit hjem. Det kunne jeg jo ikke bare sådan gøre, så derfor skulle kirken være åben for andagtssøgende, som i bedste Thomas-messe-stil blot kunne gå indenfor, bede en bøn og så liste stille ud igen. Ingen behøvede deltage i andagterne, som foregik i korrummet helt oppe ved alteret med salme, taizé-sange, prædiken, bønner og stilhed/meditation. Der var ingen kirketjener, kordegn, organist, der var kun mig og så de andagtssøgende.KAL1_TH

Det var kanon. Der kom vel i gennemsnit de 28 dage, jeg holdt En anden Advent første gang, mellem 20-40 mennesker pr. dag. Ældre mennesker, midaldrende, unge, børn, en del spejdere, selv et par kvindelige muslimer kom en aften, fordi de hjemme i Syrien havde fundet megen trøst i Maria, én, de kunne identificere sig med som kvinder. Det var meget bevægende at iagttage deres forhold til Maria afbildet i vort Maria selvtredje alter i sydvesthjørnet af kirken.

De næste fire år holdt jeg En anden Advent og altså ind imellem også onsdagsandagter. Vi fik anskaffet en lysglobe til kirken, skabt af smedene i Nyråd og økonomisk støttet af Vordingborg bank og Nordea. Tidligere havde vi brugt Slots døbefont i sydvesthjørnet. Det gik kort sagt så godt ,a t jeg havde planer om at udvide En anden Advent til at omfatte det, man i kirken kalder Den lange Faste, altså fra Filipsdag, den 14. november og frem til Langfredag. Det blev i første omgang kun til en fejring også af fasten, kaldet Små vise Skridt, hvori jeg hver onsdag havde indføjet en længere temagudstjeneste. Små vise Skridt forløb over alle 40 fastedage og samlede desværre ikke ret mange. Efter i fire år at have fejret En anden Advent med dalende tilslutning – til sidst talte vi kun mellem 10 og 15 deltagere pr. gang – begrænsede jeg mig yderligere til kun at holde MARIAOnsdagsandagten.

Ja, ja, alt godt har en ende og således også Onsdagsandagten. Mange har udtrykt ønske om at få tid til at deltage i den, ikke ret mange imidlertid har levet deres ønsker ud. Der har i alle årene naturligvis været en del, der faldt fra, og nye, der er kommet til. Men i de sidste år har vi i gennemsnit været 10 og jeg ved, de har været glade for at komme.

Jeg selv har været glad for at forberede de små 2-3 min. prædikener, at vælgeKREUZ0 tekster og salme, kort at være tvunget til at begrænse mig til de 15 min. en sådan andagt kun bør vare og få sagt noget ind i hverdagen, som var væsentligst først og fremmest for mig selv, men også for de fremmødte.

 

 

 

Hardy Lund Olesen

 

De ni Læsninger

Vor Frue kirke, Vordingborg

4. søndag i advent

Søndag den 20. december

Kl. 10

Historien om De ni Læsninger eller The Festival of Nine Lessons and Carols indledes i 1880 i det victorianske England. I Truro i Cornwall har Prinsen af Wales og Hertugen af Cornwall under

Truro Cathedral fra 1880
Truro Cathedral fra 1880

storbevågenhed og pomp og pragt lagt grundstenen til Katedralen i Truro. Under stor bevågenhed, fordi den krævede nedrivning ikke kun af en del borgeres hjem, men også den gode, gamle sognekirke fra det 16. årh. Truro var kommet i voksealderen og skulle have katedral og den dag i dag løfter Truro Cathedrals tre spir sig himmelhøjt over byens centrum.

Biskop af Truro and ærkebiskop of Canterbury Edward White Benson (1829-1896)
Biskop af Truro and ærkebiskop of Canterbury Edward White Benson (1829-1896)

Der skulle dog gå 7 år inden katedralen stod færdig og menigheden måtte således til en start samle sig i en lille  trækirke ved siden af. Her indførte Truros første biskop Edward White Benson en helt ny gudstjeneste. Hans idé var at skabe en teologisk og liturgisk praxis i adventstiden, en pædagogisk udlægning af adventstidens indhold af ’tidens fylde’: fra skabelse over fødsel til genløsning. Onde tunger påstår , at han tidsmæssigt placerede den  på selveste juleaften kl. 22 for at holde mændene ude af pubberne!

Gudstjenesten er bygget op over 9 læsninger fra Det gamle og Det nye Testamente.  De læses op af ansatte ved kirken hierarkisk fra den mindste kordreng til biskoppen selv. Læsningerne suppleres af udvalgte korsatser.

Gudstjenesten blev hurtigt meget populær og spredte sig udover

Kings College, Cambridge
Kings College, Cambridge

Cornwalls grænser. I 1918 blev traditionen taget op af Kings College, Cambridge, som havde et meget berømt kor. Domprovsten i Kings College, Eric Milner-White, havde været militærpræst og syntes, at Church of England havde brug for en mere levende og nærværende  gudstjeneste og indførte denne med nogle få ændringer i forhold til Bensons oprindelige fra Truro Cathedral. Det er denne gudstjeneste, der siden har rejst verden rundt.

Kings College, Cambridge
Kings College, Cambridge
Førslev kirke, Vestsjælland
Førslev kirke, Vestsjælland

Gudstjenesten blev første gang sendt af BBC i 1928 og op gennem 30’erne og under 2. verdenskrig på BBC World Service til udlandet og især til soldaterne på slagmarkerne. I England bruges traditionen også hvert år til skolernes juleindsyngning

I Danmark hører vi første gang om ’De ni Læsninger’ i 1957 i Førslev kirke. Knud Andersen, tidligere præst i Helsingør Domkirke og senere provst i Slangerup , havde læst i England og bragte denne gudstjeneste med hjem. I Helsingør Domkirke har den været fast bestanddel af adventsfejringen siden begyndelsen af 1960’erne, hvor jeg selv som korsanger var med til at opføre den.

Aa kirke, Bornholm
Aa kirke, Bornholm

Jeg bragte den videre i mit første embede i Aakirkeby og siden her til Vordingborg. I 25 år har den således været Vordingborg kirkes juleindsyngning som et samarbejde mellem Vor Frue kirkes kor og organist og mig. For mange i sognet er den blevet den egentlige juleaftensgudstjeneste, hvor man i ro og fred kan høre hele frelseshistorien.