Uden Facebook – VOR HERRE BEVARE’S !!!!!

forsagelse
forsagelse

Fasten. Hvad i alverden er faste? Hvad handler det dog om? Fasten handler bl.a. om forsagelse og forsagelse er at give afkald på noget, man holder af, noget, man ikke synes, man kan undvære. Tænk at skulle undvære en god kebab-pizza? Bilen, så man blev nødt til at gå. Tænk at skulle undvære fjerneren? 40 dage uden Paradise Hotel på TV3?

NO WAY, JOSÉ!

Vi konfirmander har prøvet at forsage noget blot en enkelt weekend, og vi må nok erkende, at det næsten var umuligt at undvære vores NETFLIX, vores Ipads og vores computer. Der var ovenikøbet flere, der ikke kunne holde det  – langt mindre holde det ud. Men hvorfor? Hvorfor kan vi ikke klare at gå uden vores computer en sølle weekend? Godt spørgsmål! Måske er vi blevet afhængige.

forældregenerationen
forældregenerationen

Nu er det ikke kun os, der er blevet afhængige. Det er tilfældet i alle aldre. Vores forældre f.eks. har også udviklet stor Snap-chat afhængighed,  hold i nakken af pokemon-jagt og selfieafhængighed.

Og nu tænker du sikkert: FASTEN! Nej, ellers tak!

alle konfirmandernes mobiler
alle konfirmandernes mobiler

Men hvis vi nu ser bort fra alt det dårlige og triste ved fasten, er der så noget godt og positivt ved fasten? Når du ikke er på din mobil 24 timer i døgnet, kan du faktisk være sammen med din familie, dine venner, være sammen med de mennesker, du elsker. Måske tænke lidt over tingene, bruge tid på dig selv, begynde en ny hobby, ja, bare gøre hvad du har lyst til. Uden hele tiden at følge med i, hvor mange likes, du har fået på dit nyeste profilbillede på Facebook, eller hvor mange følgere, du har på Instagram. Og det kunne da også være, at du

kebabpizza - uhm
kebabpizza – uhm

kunne tabe et par kilo på de 40 dage, fordi du ikke spiser kød eller du rører dig mere, når du i 40 dage ikke kører i bil. Det kan jo være, at du lærer nye sider af dig selv at kende eller at du indser , at du ikke har brug for din elektronik hele tiden og at du faktisk kan leve uden.

Men UDEN FACEBOOK? Vor Herre Bevare’s. NEJ TAK.

klammo fransk
klammo fransk

Heldigvis kan det efter 40 dage blive påske, forår,min gode gamle mobiltelefon og en Hånder med dressingsymfoni igen.

 

påske igen - JUHUU
påske igen – JUHUU

 

De fedeste konfirmander i Vordingborg

 

Onsdagsandagten – for sidste gang

 

 

UHRKLOnsdagsandagten har nu kørt i 17 år. Lige siden jeg gennemførte En anden Advent i 1999 har der været onsdagsandagt i Vordingborg kirke fra september til april med åben kirke mellem kl. 16.30 og 17.30 og andagt kl. 17 i kirkens kor. Stillegudstjeneste, meditationsgudstjeneste, Taize-gudstjeneste, Thomas-messe, fyraftensgudstjeneste, kald det, hvad I vil, kært barn har mange navne. Og det har været en fornøjelse, ja, noget af det bedste i min embedstid, at gennemføre disse andagter hver uge. Og tilsvarende vemodigt at skulle tage afsked med dem.

Året var 1999. Jeg havde foranstaltet en serie seniormøder i konfirmandstuen på Kirketorvet til fejring af 150-året for Grundloven. Én af mine første foredragsholdere var MF for Det radikale Venstre Henrik Svane. Han var på det tidspunkt også medlem af Folketingets kirkeudvalg og skulle således redegøre for sin stilling til de paragraffer af Grundloven, som netop omhandlede Den danske Folkekirkes særlige stilling. På det tidspunkt var der en hed debat i Det radikale Venstre om en ændring af Grundloven. Så det gav sig selv, at han skulle komme. At Henrik Svane så samtidig var gift med Marianne Christiansen, nuværende biskop i Haderslev, ja, det gjorde det endnu mere indlysende. Han havde så at sige kirken inde på livet hver dag.IGLO

Under spørgetiden fik jeg lejlighed til at lufte én af mine kæpheste, nemlig at vi har for få gudstjenester i Den danske Folkekirke, dvs. der er for få muligheder for at have en god grund til at komme i kirken. Jeg fortalte ham, at jeg faktisk altid havde haft en drøm om at holde andagt i kirken hver dag. Og at jeg mente, det psykologisk var et dårligt signal at sende kun at have én gudstjeneste om ugen og det om søndagen og kl. 10, hvor far og mor efter en lang uge sidder dybt begravet i søndagsaviserne og spiser morgenmad med ungerne. Man var i midten af 1990’erne begyndt rundt omkring i det kirkelige landskab at arbejde med temagudstjenester, prædikenværksteder, meditationsgudstjenester osv. Og inspirationen fra Finland, hvor man var begyndt at afholde Thomas-messer for de søgende og tvivlende og fra Taizé i Bourgogne i Frankrig med frère Roger i spidsen og fra de svenske 12- trins skrifteandagter i AA-regi, gav nogle af os dengang forholdsvis nye præster blod på tanden til at lave anderledes gudstjenester på andre tidspunkter. Disse gudstjenester gav også mulighed for at inddrage andre former for musik og sang, sjælesorg og diakoni på nye måder og forkyndelse, der bar præg af hverdag og nærvær og intimitet. Nat- eller aftenkirken, som vi har haft i flere storbyer, også her i Vordingborg kirke en kort overgang i 00’erne,  er et godt eksempel på ét af denne tids succesfulde KERZEeksperimenter.

Henrik Svane lyttede tålmodigt smilende til mine udgydelser og endte så med at sige: jamen, hvad hindrer lille Hardy i at gøre det. Nej, vel? Så jeg gik i gang i det efterår med at forberede en gudstjenesterække, der skulle strække sig fra 1. s. i Advent til Hellig 3 Konger. Kirken skulle være åben i 2 timer fra kl. 17-19 og der skulle være mulighed for 2 andagter á et kvarters varighed. Min inspiration til dette forløb kom fra Tyskland, hvor en række præster omkring Hamborg havde taget initiativ til en fejring af adventstiden i form af en kalender, som gav læse- og bønnestof til den ellers meget hektiske adventstid. Denne kalender kunne man bruge i sit hjem. Det kunne jeg jo ikke bare sådan gøre, så derfor skulle kirken være åben for andagtssøgende, som i bedste Thomas-messe-stil blot kunne gå indenfor, bede en bøn og så liste stille ud igen. Ingen behøvede deltage i andagterne, som foregik i korrummet helt oppe ved alteret med salme, taizé-sange, prædiken, bønner og stilhed/meditation. Der var ingen kirketjener, kordegn, organist, der var kun mig og så de andagtssøgende.KAL1_TH

Det var kanon. Der kom vel i gennemsnit de 28 dage, jeg holdt En anden Advent første gang, mellem 20-40 mennesker pr. dag. Ældre mennesker, midaldrende, unge, børn, en del spejdere, selv et par kvindelige muslimer kom en aften, fordi de hjemme i Syrien havde fundet megen trøst i Maria, én, de kunne identificere sig med som kvinder. Det var meget bevægende at iagttage deres forhold til Maria afbildet i vort Maria selvtredje alter i sydvesthjørnet af kirken.

De næste fire år holdt jeg En anden Advent og altså ind imellem også onsdagsandagter. Vi fik anskaffet en lysglobe til kirken, skabt af smedene i Nyråd og økonomisk støttet af Vordingborg bank og Nordea. Tidligere havde vi brugt Slots døbefont i sydvesthjørnet. Det gik kort sagt så godt ,a t jeg havde planer om at udvide En anden Advent til at omfatte det, man i kirken kalder Den lange Faste, altså fra Filipsdag, den 14. november og frem til Langfredag. Det blev i første omgang kun til en fejring også af fasten, kaldet Små vise Skridt, hvori jeg hver onsdag havde indføjet en længere temagudstjeneste. Små vise Skridt forløb over alle 40 fastedage og samlede desværre ikke ret mange. Efter i fire år at have fejret En anden Advent med dalende tilslutning – til sidst talte vi kun mellem 10 og 15 deltagere pr. gang – begrænsede jeg mig yderligere til kun at holde MARIAOnsdagsandagten.

Ja, ja, alt godt har en ende og således også Onsdagsandagten. Mange har udtrykt ønske om at få tid til at deltage i den, ikke ret mange imidlertid har levet deres ønsker ud. Der har i alle årene naturligvis været en del, der faldt fra, og nye, der er kommet til. Men i de sidste år har vi i gennemsnit været 10 og jeg ved, de har været glade for at komme.

Jeg selv har været glad for at forberede de små 2-3 min. prædikener, at vælgeKREUZ0 tekster og salme, kort at være tvunget til at begrænse mig til de 15 min. en sådan andagt kun bør vare og få sagt noget ind i hverdagen, som var væsentligst først og fremmest for mig selv, men også for de fremmødte.

 

 

 

Hardy Lund Olesen

 

Drop distraktionsdjævelen – og nyd en dyb dag

On the road again
On the road again

Hvad er det største problem for bilindustrien i disse år? Er det, at der fifles med antallet af kilometer, en bil kan køre på literen? Er det, at bilers udstødning skader miljøet? Er det bilafgifterne i Danmark? Næppe. Økonomisk kan det naturligvis være et problem, at VW har snydt på vægten, når det handler om bilers udstødning eller at danskere på grund af de danske afgiftsregler skal betale ca. 3 gange så meget for en bil som en svensker. Men det er jo kun penge. Når medierne samtidig fortæller os, at 60 firmaer og enkeltpersoner tilsammen ejer mere end hvad 3 mia mennesker i denne verden ejer, ja, så er det jo kun et spørgsmål om, hvem der så skal betale: det kommer de 3 mia til, believe me!

100 km i timen med pose over hovedet
100 km i timen med pose over hovedet

Næh, det største problem er, at biler snart kan køre

førerløse. Vi skal ikke selv køre kareten længere – hvabehar! Det største problem er at holde bilisten opmærksom og fokuseret, især så længe bilen kører. I kender sikkert alle reklamen: hvad laver du, mens du kører bil. Bilisten med en pose over hovedet. Hvor har bilisten haft øjne og ikke mindst hjernen umiddelbart før det selvkørende vidunder satte ud og hvor længe er han så om at genvinde koncentrationen om at køre bil. Ikke nye motorer, smarte karrosserier, sindrige bremser, nej, sidespejle, bakspejle, der holder bilisten opmærksom på den øvrige trafik, er blevet et milliardstort problem.

 

Sms-bølgen er over os
Sms-bølgen er over os

Hvor meget tid bruger du daglig på sms’er, e-mails, sociale medier derhjemme og på arbejde og derved måske hele tiden trækkes bort, distraheres, fra det væsentlige i dit liv, dine børn, din ægtefælle eller opgaverne på dit arbejde? Et lille kig til siden, mens du arbejder, for at kigge på en sms, fjerner dit fokus fra det. du laver, ca. 10 minutter, dvs. inden du helt koncentreret er tilbage på det, du var i gang med. I USA har man beregnet, at denne distraktion koster virksomhederne ca. 900 mia dollars om året. Det svarer til hele verdens samlede militærudgifter på et år.

Det er fastetid. En tid for bod og anger, for opgør med Gud. Ransagelse og tvivl, forsagelse. Ro og hvile. Der findes mennesker for hvem ro og hvile er noget indre, de bare udstråler. Andre ser ud, selv i hvile, som om de konstant har speederen i bund. Hvordan være i ro og hvile, hvordan være tilstede midt i hverdagens travlhed.

Med hovedet i skærmen
Med hovedet i skærmen

Svaret må jo være: Når jeg står, så står jeg. Når jeg går, så går jeg. Når jeg sidder, så sidder jeg. Når jeg spiser, så spiser jeg. Når jeg taler, så taler jeg. Men gør vi ikke alle sammen det da? Nej, det gør vi nemlig ikke – alle sammen. Når de fleste af os sidder, så står vi allerede. Og når vi står, så løber vi allerede. Og når vi løber, er vi allerede ved målet. Og når vi spiser, så er vi allerede færdige. Tenniskampen er i gang allerede inden bolden er servet.

Facebook-junkien
Facebook-junkien

Føler du dig truffet? Oplever du også altid at være på vej – fra noget til noget – i stedet for at være dér, hvor du er? Tilstede og nærværende.

Så har du brug for fastetiden – de 40 dage frem mod påskedag. Tænk lige efter, om ikke denne tid kunne blive lidt anderledes dage? Dage, hvor du kunne generobre noget af langsomheden i livet.

Tiden kommer os altid imøde med en hastighed af 60 min. i timen. Men tiden må ikke blive vor fjende. Stilheden må ikke blive vor modstander. Travlheden må ikke blive vor medløber. Mist ikke opmærksomhed, tab ikke fokus, din familie, dit arbejde, forsag ikke Gud og din næste, himlen over dit liv og jorden under dine fødder, men hav tid til at være tilstede, nærværende, i dit eget liv, i andres liv – og for Guds ansigt.

Drop Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat, Periscope og hvad har vi. Vær mindfull i stedet for mindless bare i de 40 dage, fasten varer og læg så mærke til, hvor lidt du har savnet alle disse distraktioner fra det væsentlige i dit liv og fokusér så på dine nærmeste, på det, du holder af at lave i hverdagen, dit

Kage er godt at være sammen om
Kage er godt at være sammen om

arbejde, dine venner, Gud. Tal med dit

barn, din ægtefælle, vær en god og professionel kollega, en god medarbejder på dit job, vær frivillig i kirken, for flygtninge, for hjemløse, vær én, andre har brug for, vær god ved dig selv.

Det er godt at være stille og vente på hjælp fra Herren, hører vi Klagesangene i GT. Det handler om at finde stilhedsøer i hverdagen. Det kan være i toget eller i bilen. I en pause på jobbet – eller hjemme. Måske din bedste stol i stuen, hvor du nyder en stille stund. Tænd et lys – føl stilheden sænke sig – læs et stykke af Bibelen – tænk over, hvad Gud vil sige dig –

Røde hjerter smitter
Røde hjerter smitter

og lad så tankerne omdannes til en stille bøn til Ham, som altid lytter.

Som altid er nærværende og fokuseret.

Det smitter, skal jeg sige dig.