Uden Facebook – VOR HERRE BEVARE’S !!!!!

forsagelse
forsagelse

Fasten. Hvad i alverden er faste? Hvad handler det dog om? Fasten handler bl.a. om forsagelse og forsagelse er at give afkald på noget, man holder af, noget, man ikke synes, man kan undvære. Tænk at skulle undvære en god kebab-pizza? Bilen, så man blev nødt til at gå. Tænk at skulle undvære fjerneren? 40 dage uden Paradise Hotel på TV3?

NO WAY, JOSÉ!

Vi konfirmander har prøvet at forsage noget blot en enkelt weekend, og vi må nok erkende, at det næsten var umuligt at undvære vores NETFLIX, vores Ipads og vores computer. Der var ovenikøbet flere, der ikke kunne holde det  – langt mindre holde det ud. Men hvorfor? Hvorfor kan vi ikke klare at gå uden vores computer en sølle weekend? Godt spørgsmål! Måske er vi blevet afhængige.

forældregenerationen
forældregenerationen

Nu er det ikke kun os, der er blevet afhængige. Det er tilfældet i alle aldre. Vores forældre f.eks. har også udviklet stor Snap-chat afhængighed,  hold i nakken af pokemon-jagt og selfieafhængighed.

Og nu tænker du sikkert: FASTEN! Nej, ellers tak!

alle konfirmandernes mobiler
alle konfirmandernes mobiler

Men hvis vi nu ser bort fra alt det dårlige og triste ved fasten, er der så noget godt og positivt ved fasten? Når du ikke er på din mobil 24 timer i døgnet, kan du faktisk være sammen med din familie, dine venner, være sammen med de mennesker, du elsker. Måske tænke lidt over tingene, bruge tid på dig selv, begynde en ny hobby, ja, bare gøre hvad du har lyst til. Uden hele tiden at følge med i, hvor mange likes, du har fået på dit nyeste profilbillede på Facebook, eller hvor mange følgere, du har på Instagram. Og det kunne da også være, at du

kebabpizza - uhm
kebabpizza – uhm

kunne tabe et par kilo på de 40 dage, fordi du ikke spiser kød eller du rører dig mere, når du i 40 dage ikke kører i bil. Det kan jo være, at du lærer nye sider af dig selv at kende eller at du indser , at du ikke har brug for din elektronik hele tiden og at du faktisk kan leve uden.

Men UDEN FACEBOOK? Vor Herre Bevare’s. NEJ TAK.

klammo fransk
klammo fransk

Heldigvis kan det efter 40 dage blive påske, forår,min gode gamle mobiltelefon og en Hånder med dressingsymfoni igen.

 

påske igen - JUHUU
påske igen – JUHUU

 

De fedeste konfirmander i Vordingborg

 

Drop distraktionsdjævelen – og nyd en dyb dag

On the road again
On the road again

Hvad er det største problem for bilindustrien i disse år? Er det, at der fifles med antallet af kilometer, en bil kan køre på literen? Er det, at bilers udstødning skader miljøet? Er det bilafgifterne i Danmark? Næppe. Økonomisk kan det naturligvis være et problem, at VW har snydt på vægten, når det handler om bilers udstødning eller at danskere på grund af de danske afgiftsregler skal betale ca. 3 gange så meget for en bil som en svensker. Men det er jo kun penge. Når medierne samtidig fortæller os, at 60 firmaer og enkeltpersoner tilsammen ejer mere end hvad 3 mia mennesker i denne verden ejer, ja, så er det jo kun et spørgsmål om, hvem der så skal betale: det kommer de 3 mia til, believe me!

100 km i timen med pose over hovedet
100 km i timen med pose over hovedet

Næh, det største problem er, at biler snart kan køre

førerløse. Vi skal ikke selv køre kareten længere – hvabehar! Det største problem er at holde bilisten opmærksom og fokuseret, især så længe bilen kører. I kender sikkert alle reklamen: hvad laver du, mens du kører bil. Bilisten med en pose over hovedet. Hvor har bilisten haft øjne og ikke mindst hjernen umiddelbart før det selvkørende vidunder satte ud og hvor længe er han så om at genvinde koncentrationen om at køre bil. Ikke nye motorer, smarte karrosserier, sindrige bremser, nej, sidespejle, bakspejle, der holder bilisten opmærksom på den øvrige trafik, er blevet et milliardstort problem.

 

Sms-bølgen er over os
Sms-bølgen er over os

Hvor meget tid bruger du daglig på sms’er, e-mails, sociale medier derhjemme og på arbejde og derved måske hele tiden trækkes bort, distraheres, fra det væsentlige i dit liv, dine børn, din ægtefælle eller opgaverne på dit arbejde? Et lille kig til siden, mens du arbejder, for at kigge på en sms, fjerner dit fokus fra det. du laver, ca. 10 minutter, dvs. inden du helt koncentreret er tilbage på det, du var i gang med. I USA har man beregnet, at denne distraktion koster virksomhederne ca. 900 mia dollars om året. Det svarer til hele verdens samlede militærudgifter på et år.

Det er fastetid. En tid for bod og anger, for opgør med Gud. Ransagelse og tvivl, forsagelse. Ro og hvile. Der findes mennesker for hvem ro og hvile er noget indre, de bare udstråler. Andre ser ud, selv i hvile, som om de konstant har speederen i bund. Hvordan være i ro og hvile, hvordan være tilstede midt i hverdagens travlhed.

Med hovedet i skærmen
Med hovedet i skærmen

Svaret må jo være: Når jeg står, så står jeg. Når jeg går, så går jeg. Når jeg sidder, så sidder jeg. Når jeg spiser, så spiser jeg. Når jeg taler, så taler jeg. Men gør vi ikke alle sammen det da? Nej, det gør vi nemlig ikke – alle sammen. Når de fleste af os sidder, så står vi allerede. Og når vi står, så løber vi allerede. Og når vi løber, er vi allerede ved målet. Og når vi spiser, så er vi allerede færdige. Tenniskampen er i gang allerede inden bolden er servet.

Facebook-junkien
Facebook-junkien

Føler du dig truffet? Oplever du også altid at være på vej – fra noget til noget – i stedet for at være dér, hvor du er? Tilstede og nærværende.

Så har du brug for fastetiden – de 40 dage frem mod påskedag. Tænk lige efter, om ikke denne tid kunne blive lidt anderledes dage? Dage, hvor du kunne generobre noget af langsomheden i livet.

Tiden kommer os altid imøde med en hastighed af 60 min. i timen. Men tiden må ikke blive vor fjende. Stilheden må ikke blive vor modstander. Travlheden må ikke blive vor medløber. Mist ikke opmærksomhed, tab ikke fokus, din familie, dit arbejde, forsag ikke Gud og din næste, himlen over dit liv og jorden under dine fødder, men hav tid til at være tilstede, nærværende, i dit eget liv, i andres liv – og for Guds ansigt.

Drop Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat, Periscope og hvad har vi. Vær mindfull i stedet for mindless bare i de 40 dage, fasten varer og læg så mærke til, hvor lidt du har savnet alle disse distraktioner fra det væsentlige i dit liv og fokusér så på dine nærmeste, på det, du holder af at lave i hverdagen, dit

Kage er godt at være sammen om
Kage er godt at være sammen om

arbejde, dine venner, Gud. Tal med dit

barn, din ægtefælle, vær en god og professionel kollega, en god medarbejder på dit job, vær frivillig i kirken, for flygtninge, for hjemløse, vær én, andre har brug for, vær god ved dig selv.

Det er godt at være stille og vente på hjælp fra Herren, hører vi Klagesangene i GT. Det handler om at finde stilhedsøer i hverdagen. Det kan være i toget eller i bilen. I en pause på jobbet – eller hjemme. Måske din bedste stol i stuen, hvor du nyder en stille stund. Tænd et lys – føl stilheden sænke sig – læs et stykke af Bibelen – tænk over, hvad Gud vil sige dig –

Røde hjerter smitter
Røde hjerter smitter

og lad så tankerne omdannes til en stille bøn til Ham, som altid lytter.

Som altid er nærværende og fokuseret.

Det smitter, skal jeg sige dig.