Kirken med de mange begyndelser

Vejledningens forside
Vejledningens forside

– anmeldelse af Thomas W. Lassens kirkevejledning til Vor Frue kirke, Vordingborg

Præsentation v/ forfatteren selv tirsdag den 18. november kl. 19 i Vor Frue kirke, Vordingborg

Cand. phil. Thomas W. Lassen, tidligere museumsinspektør ved Lolland-Falsters stiftsmuseum, har med stor grundighed og detaljerigdom skabt en værdig præsentation af Vor Frue kirke i Vordingborg. Med sin blå baggrund, taget fra altertæppet, skabt af væveren Vibeke Klint, fremstår kirken allerede på forsiden som en lys og venlig kirke, der byder

Prædikestolen - detaljer
Prædikestolen – detaljer

indenfor. Man får en let tilgængelig introduktion til kirkens placering i forhold til borg og by og dens indviklede bygningshistorie er konstruktivt ridset

Putti med due i hånden
Putti med due i hånden

op. Teksten ledsages af en rigdom af såvel oversigts- som detaljebilleder, der giver en grundig beskrivelse af kirkens rum og inventar. Med sin store viden om lokalhistorie og vore gamle middelalderkirkers historie har Thomas W. Lassen tillige formået at sætte Vor Frue kirke i Vordingborg ind i en større historisk og topografisk sammenhæng. Flere lokalhistoriske portrætter af borgmestre, værksteder, håndværkere, godsejere, præster og politikere  gøres gældende, som ansatser til endnu større historier. Med vakt nysgerrighed føres man gennem epitafiers og gravminders afdækning af de lokale slægtsforhold og får herigennem en fornemmelse af, hvor lille byen egentlig var. Der er blevet plads til at anskueliggøre de mange

Anna selvtredje
Anna selvtredje

renoveringer, kirken har været igennem og hvilke konsekvenser, de har haft af bygnings- og inventarmæssig karakter. Fremhæves skal især Thomas W. Lassens arbejde med kirkens kalkmalerier, som ved den sidste renovering har gengivet kirken dens helt særlige plads som én af Danmarks smukkeste kirker. Her mærker man levende

De hellige tre konger
De hellige tre konger

Thomas W. Lassens store interesse for billedverdenen i de middelalderlige kalkmalerier. Der er endvidere blevet plads til en beskæftigelse med gravminder på kirkegården ved kirken, en lille omtale af arkitekten J.D. Herholdts kapel på Gl. kirkegård. På bagflappen er anbragt en oplysende series pastorum, præstetavler, der historisk korrekt  gengiver embedernes historie.

Der er enkelte fejl både i teksten og på billedsiden. Jeg kunne godt bruge en bedre dækning af Gunnar Slots værker i kirke som på kirkegård. Måske ville et historisk rids af kirkegårdenes udvikling have været oplysende. Thomas W. Lassen har selv leveret de fleste af fotografierne. De er i god kvalitet og der er virkeligt blevet gjort noget ud af detaljen, men her kunne man fra menighedsrådets side godt have hjulpet Thomas W. Lassen med at få skabt mere

Kirkens nye alterkalk kreeret af Dorte Lausten
Kirkens nye alterkalk kreeret af Dorte Lausten

professionelle billeder, dvs. billeder, der ikke anbringer perspektivet skævt eller klipper i motivet. Ikke fejl, Thomas W. Lassen skal bebrejdes for – han har brugt de midler, han har fået og gjort det godt – men lidt professionel hjælp havde været til gavn for helheden og også for menighedsrådets videre arbejde med at præsentere en smuk og nyrenoveret kirke for besøgende og menighed.

 

Alt i alt har Thomas W. Lassen begået en saglig og spændende vejledning til en kirke, der fortjener langt større udbredelse end den tidligere har nydt, både som en del af Danmarks Borgcenter, men også for sin egen skyld – som kirken med de mange begyndelser.

 

 

J.D. Herholdts kapel
J.D. Herholdts kapel

 

Thomas W. Lassen vil selv præsentere sin kirkevejledning tirsdag den 18. november kl. 19, hvor menighedsrådet også er vært ved en lille reception.

Hardy Lund Olesen

Sognepræst

Ny alterkalk til Vor Frue kirke, Vordingborg

 

Vordingborg kirkes nye alterkalk skabt af guldsmed Dorte Lausten
Vordingborg kirkes nye alterkalk skabt af guldsmed Dorte Lausten

Ny alterkalk i Vor Frue tages i brug Pinsedag

Det er ikke hver dag, menigheden kommer tæt på kirkens hellige kar, som alterkalk og disk kaldes. De står oppe på alteret og er som regel dækket af et klæde og ved nadveren dækket af præstens hånd. Ved højmessen pinsedag i Vor Frue kirke i Vordingborg er det muligt at komme meget tæt på en helt ny af slagsen. Nu skal det siges, at det ikke er hver dag kirker skifter alterkalk. Vordingborg kirkes middelalderlige alterkalk er fra 1400-tallet og skal have en afløser. Ikke fordi den er slidt eller gået i stykker, men fordi den skal på museum. Den skal være en del af middelalderudstillingen på Danmarks Borgcenter i Vordingborg.  I første omgang er den dog kun udlånt et par år.

Den gamle kalk bærer på foden indskriften: Kalk til den salige Marie Magdalene alter i Vordingborg kirke. Det har ofte ført til den misforståelse, at kirken oprindeligt hed Marie Magdalene kirke, men der har tidligere i kirken foruden altre for Skt. Gertrud og Skt. Katharina altså også været et alter for Marie Magdalene, hvor denne kalk har været brugt. Ifølge Thomas W. Lassen, middelalderarkæolog og tidligere museumsinspektør ved Lolland-Falster stiftsmuseum, og som i nær fremtid vil forsyne Vordingborg kirke med en meget grundig vejledning til kirkens gæster, er kalken, som indskriften og så antyder, skænket kirken i sidste halvdel af 1400-tallet af Tue Jacobsen, som i 1467 nævnes som rådmand i byen. Skaftet er ottekantet, måske det gamle symbol på de syv skabelsesdage plus den dag, der kommer efter dette liv, og noten, knoppen, der forbinder bæger og skaft,  har stavværksgraverede flige og 12 fremspring: 6 ruder, hvor navnet ’jhesus’ er graveret og 6 runde plader, hver med et støbt Kristushoved. I 1570 havde Vordingborg kirke endnu to kalke.

Den nye alterkalk er skabt af  guldsmed Dorte Lausten, som har værksted i Blenstrup i Østhimmerland.  Dorte Lausten er elev af Bent Exner og lærte her ikke kun guldsmedekunsten fra én af de ypperste (Bent Exner har også forgyldt gåsen på Gåsetårnet), men også om den kristne tro, kors og opstandelse. Hun har i samarbejde med Bent Exner bl.a. fremstillet spændet til Budolfi kirkes bispekåbe og, ikke at forglemme,  i foråret 2004, Frøslevskrinet, folkegaven fra det sønderjyske folk til Kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup, som i dag står på Sønderborg slot. Når man taler med Dorte Lausten, kan man af hendes glade umiddelbarhed høre det engagement og den indlevelse, hun har med sig fra Exner. Ikke kun at skabe kunst  i spændingen mellem det rustikke og det sofistikerede, men også at give materialet det liv, livet har i troen.

Det ses også i den nye alterkalk. Bægeret, er her af glas. Lavet af glaskunstneren Rikke Precht fra Lønstrup, kunstens by, oppe ved Hjørring. Normalt ser vi alterkalke i sølv, hvor bægeret indeni  er forgyldt. Forgyldningen foretages for at forhindre vinsyren i at tære på sølvet over tid. Og Dorte Lausten har netop siddet med mange gamle alterkalke, der var tæret igennem og som skulle renoveres. Alterkalke, som jo i grunden kun er brugsgenstande og således bare kan udskiftes, når de ikke længere opfylder formålet. Men mange menighedsråd har sendt disse alterkalke til gode guldsmede, der så møjsommeligt og under store kvaler har sat kalken i stand til mellem 35 – 75000 kr. Glasset angribes ikke af vinsyren og skal ikke omforgyldes gentagne gange i sin levetid. Det kan gå i stykker, javel, men det er til at erstatte rimelig overkommeligt.  Bægeret er her forsynet med en koboltblå farve i kant og bund, en farve, som passer godt til Vordingborg kirkes altertæppe, antependium og alterbord vævet af Vibeke Klint netop i blåt, fordi, som Vibeke Klint udtrykte det ved indvielsen: Vordingborg kirkes grundfarve er blå, Marias liturgiske farve. Dorte Lausten har arbejdet en del i emalje og her har hun særlig gjort brug af den koboltblå farve, som ikke kun brænder godt, men også med sin kølige renhed er en rolig farve at se på.

Denne blanding af det praktisk lad-sig-gørlige og det dybt eksistentielle gør sig også gældende i alterkalkens fod, hvor mønstret er fisk.  Og når jeg spørger Dorte Lausten, hvorfor hun har brugt fisk som udsmykning, svarer hun ligeud og helt selvfølgeligt, fordi kristendommen handler om at drage ud i livet på Jesu ord, ligesom Peter gjorde det i historien om Peters fiskedræt. Som bekendt lærte Peter og vi den dag ikke at tabe modet, altid at komme op på hesten igen. Håbet, ikke sandt, der knytter sig til, at den troende skal komme til at se større ting. Det er godt at have med, når man går fra et alterbord, hvor ihukommelse, erindring og tak, også er i tankernes tårer.

Se fiskeornamentikken på kalkens fod
Se fiskeornamentikken på kalkens fod

Og så endelig fundamentet, dér hvor præsten holder om alterkalken. Den er her lavet af træ. Drejet af trædrejer Niels Erik Christensen  fra Visborg ved Hadsund. Dorte Lausten bad  Niels Erik Christensen dreje fundamentet, fordi hun altid har været betaget af overfladen og udtrykket i træets struktur. Træet er kalkens fysiske omdrejningspunkt. Derfor har den en høj densitet, dvs. den skal være tung. Ydermere skal den matche glasset og sølvet. Derfor valgte Niels Erik Christensen en sort træsort. Han overvejede oprindeligt at bruge en dansk træsort –asketræ – som kunne lede tankerne hen på en sammensmeltning af livets træ i nordisk mytologi, Ygdrasil og livets træ i den jødisk-kristne tradition, træet i Edens have. Han kasserede dog dette tema, da det var for snævert – for nordisk og ikke åbnede nok op den verden, som er kristendommens, næstekærligheden, åbenheden og tilgivelsens verden. Han valgte således en afrikansk træsort – Wengé. En meget speciel træsort, der netop rummer den sammensathed, som knytter sig til kristendommens omdrejnings- og holdepunkt  Kristus, han, der turde gå imod strømmen, det etablerede, det firkantede, det skriftkloge, både i ord og handling. Hvad har det med træet wengé at gøre. Jo, når træ påvirkes af lysets ultraviolette stråler, så bliver det normalt mørkere. Det gælder alle træsorter  med én undtagelse: træsorten wengé. Den bliver tværtimod lysere ved påvirkning af lys og kommer sluttelig til at ligne egetræ. Træsorten wengé kan på den måde symbolisere Kristus, han der altid agerer modsat det, man skulle forvente, det, man kan sige sig selv.

Som man kan forstå, har det for kunstnerne været kontrasterne, det modsigelsesfulde både hvad angår det sanselige, altså det fysiske, og det kristne åndelige fællesgods, der samles i denne alterkalk.

Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at Sct. Nikolai kirke i Rønne i foråret 2011 tog en alterkalk i brug, lavet helt i glas af Baltic Sea Glas-kunstneren Pete Hunner, som mange sikkert kender fra besøg på Bornholm. Han brugte et helt år og mange forsøg på at skabe en sådan kalk, hvor vinen, når den er hældt op og står på alterbordet foran Havsteen Mikkelsens smukke altertavle ender i en dråbe blod, farvet ind i stilken, et billede på historien om den oprindelige alterkalk, hvor bloddråberne fra Jesu lidelse og død angiveligt skulle være samlet i et bæger.

Ja, ja, skrappe sager her i foråret, men velkommen til indvielse af Vordingborg kirkes nye alterkalk PINSEDAG kl. 10.

På Vordingborg kirkes vegne

Hardy Lund Olesen