De syv smerter i Maria’s hjerte

– ny disk til Vor Frue kirke, Vordingborg

Vor Frue kirkes nye disk
Vor Frue kirkes nye disk

En disk, diskos, er den ’tallerken’, hvorpå oblaterne, nadverbrødet, eller hostien, som katolikkerne kalder det, ligger. Når præsten har indstiftet nadverbrødet, bæres det rundt til nadvergæsterne, der modtager det med ordene: Dette er Jesu Kristi legeme. På hvert brød er normalt indpræget et krucifiks, dvs. Jesus Kristus på korset, men det kan også være præget med de græske bogstaver alpha og omega. Nadverhandlingen, der tillige indbefatter indtagelse af vin med ordene, dette er Jesu Kristi blod, benævnes også ’eucharistien’, der betyder taksigelse og oblaten, brødet, 350px-Última_Cena_-_Juan_de_Juanesbetyder egentlig det, der ’bæres’ hen til, dvs. i de første kristne menigheder bar nadvergæsterne brødet til kirken for at få det indviet af præsten og det blev som indviet til det, katolikkerne kalder hostien, der betyder ’offeret’. Oblaten er normalt rund for at ligne en mønt, løsepenge for synderne. Disken kan være flad eller med dyb bund. Har den dyb bund er det normalt for, at den skal bæres nedsænket oveni alterkalken med et klæde over.

Se fiskeornamentikken på kalkens fod
Se fiskeornamentikken på kalkens fod

Vor Frue kirkes nye alterdisk er skabt af guldsmed Dorte Lausten i sit værksted i Blenstrup i Vesthimmerland i samarbejde med glaskunstneren Rikke Precht fra Lønstrup ved Hjørring og trædrejer Niels Erik Christensen  fra Visborg ved Hadsund. Sammen skabte de, som det må være de fleste bekendt, også kirkens nye alterkalk, som vi indviede sidste år i pinsen. Dorte Lausten har  formet disken med dyb bund. Bunden har samme diameter som alterkalkens bæger og disken burde således kunne bæres frem liggende på toppen af alterkalken. Disken er som alterkalken fortrinsvis af glas, holdt sammen af wengé-træ og sølv. Meget overpyntet ville man således for en umiddelbar betragtning anse den for at være, men som helhed er der en meget fin balance i brugen af de forskellige materialer.

Kirkens gamle disk fra 1745 er et meget enkelt sølvarbejde, udført 368af Vordingborgs på den tid førende guldsmed Christoffer Frederik Hansen Piilsmed. Den er i al sin enkelhed prydet med graveret kors mellem to palmeblade, hvorunder står årstallet 1745. Piilsmed var guldsmed i byen frem til sin død i 1751. Derudover har kirken i år 2000 fået foræret en disk af tidligere sognepræst Thomas Hee Andersens enke, Marie Louise, som er prydet med et lam og et vinblad og ordene: Jeg er livets brød. På bagsiden er navnet Hee indgraveret plus en mig ubekendt kunster HM med årstallet 1958.
Den nye disk må siges at være noget af det smukkeste altersølv. Helheden er slående i sin uensartethed. Glas, træ og sølv i uforenelig harmoni. Symbolik, der æstetisk og teologisk virker så godt sammen, at det er nærliggende enten at tro, der er tænkt over tingene eller at Gud selv har været indover!DSC_0056

Vi ser ikke Maria. Hun er så underfuldt skjult, så tilbagetrukket,

beskeden i sit udtryk, ydmyg, i sit lille hav af blåt fostervand midt i diskens bund, så perfekt rundt, at man skulle tro, det var jorden og himlen i forening, der i hende den nat mødtes. Maria-blåt lyser denne forening op igennem det klare sølv, som himlen lige før morgengry, når solen skal fødes på ny, som himlen lige før aftenen sætter solen i havet og morgenstjernen står op. Der er fødsel og genfødsel, skabelse og nyskabelse i den Maria-blå farves bebudelse. I cirklen anes Maria og englens møde. Man kan næsten spejle hendes ansigt ned gennem sølvet.

Wengé-træets blomst
Wengé-træets blomst

Der er intet guld, men der er en cirkel af mørkt træ. Træ, der aldrig bliver mørkere, men kun lysere og som en dag vil lyse som det pureste guld. Wengé-træets forunderlige evne. Maria er den nye bærer af Guds ord, hun er den nye pagts skrin, som et smykkeskrin, hvori barn Jesus er smykket. Hun er afløseren for pagtens ark, som israellitterne bar med sig under Exodus. Derfor skal hendes udtryk også være gyldent blødt som hårdheden i pagtens arks fire gyldne sider. Sammenholdelsen af Maria-gloriens gyldne cirkel og pagtens arks firkant betegner Guds evighedscirkel og tidens omkransning af menneskelivet, hvori det gøres klart at vor jord og alt liv bæres oppe af Guds skabermagt og gøres gældende for os i inkarnationen og Jesu Kristi frelsergerning.

Det bedste i disken er imidlertid sølvarbejdet. Sølvka369nten på Wengé-træet, spændt fast syv steder som udtryk for syvtallets magi i Skriften: de syv skabelsesdage, de syv ’jeg er´ ord fra Jh-evangeliet, de syv Jesu ord på korset, de syv engle i åbenbaringen, men som det vigtigste som ramme omkring den smukke indsats af sølv med kors: de syv sværd, som skal gennembore Marias hjerte, de stik,

kærligheden giver. Enhver kærlighed har sin pris, moderkærlighedens ikke den mindste. Sværdet, korset, som fortæller os, at kærligheden blandt mennesker er dødelig alvor, mod og renhed, og at der skal håb og vilje til.

Kalkmaleri af Maria med syv sværd - Them kirke
Kalkmaleri af Maria med syv sværd – Them kirke

”Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges– ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«” (Lk. 1.34-35)

De syv sværd eller smerter i Maria’s hjerte er: Simeons profeti (Lk. 2.34-35), flugten til Ægypten (Mt. 2.13), Jesu forsvinden i Jerusalem (Lk. 2.43-45), Maria’s møde med Jesus på vejen til Golgatha, korsfæstelsen (Jh. 19.25), nedtagelsen af korset (Mt. 27-57-59) og Jesu begravelse (Jh. 19.40-42.

Mønstret på sølvkanten er fisk, ét af kristendommens ældste symboler for Kristus. Vi har det også på alterkalken. Som Dorte Lausten udtrykker det, handler den kristne tro om at drage ud i livet på Jesu ord, ligesom Peter gjorde det i historien om Peters fiskedræt. Som bekendt lærte Peter og vi den dag ikke at tabe modet, altid at komme op på hesten igen. Håbet, ikke sandt, der knytter sig til, at den troende skal komme til at se større ting. Det er godt at have med, når man går fra et alterbord, hvor ihukommelse, erindring og tak, også er i tankernes tårer.

15010405430_d1d553568f_z (1)Der er al mulig grund til at være glade og stolte og dybt taknemmelige, når Vor Frue kirke fra 1. s. i Advent kan in-vitere sin menighed til bords med ny alterkalk og – disk. – Og lad så al fortolkning være historier fra de varme lande … Det bliver de ikke dårligere af!

Sognepræst kb Hardy Lund Olesen

 

 

 

De ni Læsninger

Vor Frue kirke, Vordingborg

4. søndag i advent

Søndag den 20. december

Kl. 10

Historien om De ni Læsninger eller The Festival of Nine Lessons and Carols indledes i 1880 i det victorianske England. I Truro i Cornwall har Prinsen af Wales og Hertugen af Cornwall under

Truro Cathedral fra 1880
Truro Cathedral fra 1880

storbevågenhed og pomp og pragt lagt grundstenen til Katedralen i Truro. Under stor bevågenhed, fordi den krævede nedrivning ikke kun af en del borgeres hjem, men også den gode, gamle sognekirke fra det 16. årh. Truro var kommet i voksealderen og skulle have katedral og den dag i dag løfter Truro Cathedrals tre spir sig himmelhøjt over byens centrum.

Biskop af Truro and ærkebiskop of Canterbury Edward White Benson (1829-1896)
Biskop af Truro and ærkebiskop of Canterbury Edward White Benson (1829-1896)

Der skulle dog gå 7 år inden katedralen stod færdig og menigheden måtte således til en start samle sig i en lille  trækirke ved siden af. Her indførte Truros første biskop Edward White Benson en helt ny gudstjeneste. Hans idé var at skabe en teologisk og liturgisk praxis i adventstiden, en pædagogisk udlægning af adventstidens indhold af ’tidens fylde’: fra skabelse over fødsel til genløsning. Onde tunger påstår , at han tidsmæssigt placerede den  på selveste juleaften kl. 22 for at holde mændene ude af pubberne!

Gudstjenesten er bygget op over 9 læsninger fra Det gamle og Det nye Testamente.  De læses op af ansatte ved kirken hierarkisk fra den mindste kordreng til biskoppen selv. Læsningerne suppleres af udvalgte korsatser.

Gudstjenesten blev hurtigt meget populær og spredte sig udover

Kings College, Cambridge
Kings College, Cambridge

Cornwalls grænser. I 1918 blev traditionen taget op af Kings College, Cambridge, som havde et meget berømt kor. Domprovsten i Kings College, Eric Milner-White, havde været militærpræst og syntes, at Church of England havde brug for en mere levende og nærværende  gudstjeneste og indførte denne med nogle få ændringer i forhold til Bensons oprindelige fra Truro Cathedral. Det er denne gudstjeneste, der siden har rejst verden rundt.

Kings College, Cambridge
Kings College, Cambridge
Førslev kirke, Vestsjælland
Førslev kirke, Vestsjælland

Gudstjenesten blev første gang sendt af BBC i 1928 og op gennem 30’erne og under 2. verdenskrig på BBC World Service til udlandet og især til soldaterne på slagmarkerne. I England bruges traditionen også hvert år til skolernes juleindsyngning

I Danmark hører vi første gang om ’De ni Læsninger’ i 1957 i Førslev kirke. Knud Andersen, tidligere præst i Helsingør Domkirke og senere provst i Slangerup , havde læst i England og bragte denne gudstjeneste med hjem. I Helsingør Domkirke har den været fast bestanddel af adventsfejringen siden begyndelsen af 1960’erne, hvor jeg selv som korsanger var med til at opføre den.

Aa kirke, Bornholm
Aa kirke, Bornholm

Jeg bragte den videre i mit første embede i Aakirkeby og siden her til Vordingborg. I 25 år har den således været Vordingborg kirkes juleindsyngning som et samarbejde mellem Vor Frue kirkes kor og organist og mig. For mange i sognet er den blevet den egentlige juleaftensgudstjeneste, hvor man i ro og fred kan høre hele frelseshistorien.