En altertavle i Irak

I 2006 havde jeg det store privilegium at være feltpræst for hold 7 i Irak. 6 måneder, som i høj grad har præget mit liv og som jeg aldrig ville have undværet. En tid, hvor jeg var sammen med de dejligste mennesker. Hvor jeg oplevede glæde og sorg, som man kun oplever det, når livet er i spil.

Kirkesalen på Schayba i Basra

Her holdt jeg gudstjenester, her havde jeg mange samtaler, her græd vi sammen, her festede vi sammen, her var alle følelser lige legitime, for vi var hjemmefra, vi var sårbare, vi havde kun hinanden. Og jeg kunne være præst 24 timer i døgnet. Det er den bedste tid i al min tid som præst.

Jeg havde en kirkesal, et kirkekontor. Det havde mine forgængere arbejdet på at få stablet på benene. Og det havde de gjort godt. Jeg var glad for de rum og glædede mig, når jeg kunne fylde dem om søndagen. Også i hverdagene, hvor soldaterne kunne bruge rummet som stillerum, bederum, mediationsrum, læseværelse.

Kunstneren Alexander Tovborg forklarer sit værk

Min gode ven og soldaterkammerat OKS-1 Bubby Jacobsen syntes, vi skulle have en altertavle på væggen bag antependiet. Han havde kontakter på kunstakademiet og satte sig for at få sat noget i gang. Der var interesse for projektet og Bubby og jeg satte os sammen og fandt frem til nogle elementer, som tavlen skulle rumme. Ellers var der fuld frihed for kunstneren, som primært skulle findes blandt de kunststuderende på billedkunstskolerne.

Vi fik to henvendelser. Det ene fra Alexander Tovborg,, som ses her ved præsentationen på Vordingborg kaserne. Det var færdigt sidst i maj. Jeg bragte det fra Vordingborg til Camp Danevang i slutningen af juni og indviede det sammen med Bubby ved gudstjenesten den 6. august 2006. Altertavlen hang i kirkesalen frem til lejrens ophør i januar 2007. Efter sigende er den siden blevet anbragt i Tøjhusmuseets magasiner. Det står naturligvis tilbage at få undersøgt.

Sidevinge

Motivet

Selve altertavlen prydes foroven af et kors på en bakketop. 2 soldater går med et lagen, hvori der ligger et stort hjerte. Foran dem går 4 andre soldater i march. I det stemningsfulde landskaber ligger spredt væltede træer. Under 2 af træerne ligger soldater. Til venstre i

Soldater på march

landskabet står to soldater: den ene kigger ned i jorden med ryggen til de andre. Den anden med hånden på soldatens skulder og en hånd hævet mod himlen. Den samme handling udspiller sig mere eller mindre på hele altertavlen.

Sidevingerne afbilder  svagt en kæmpesky med et kraftigt lys ned mod jorden. På jorden ses en gruppe træer og i midten af denne gruppe træer ligger 2 træer ovenpå hinanden, formende et hjerte.

Motivvalget er bestemt af, at de eneste figurer, der er på tavlen er soldater. Valgt specielt til de danske soldater i Irak og til den situation, de var sat i. Det er skildret i 3 parallelhistorier, hvor handlingen egentlig er den samme, hvor enkelte dele er fremhævet eller fjernet fra hver del.

Hjerte

Nogle soldater står sammen, andre går i gruppe og nogle ligger alene under et træ. Den enkelte soldats sindstilstand og sammenholdet med andre. Hver soldat på tavlen gengiver således følelser og situationer i det irakiske teater.

Soldaterne går med et kæmpehjerte som symbol på deres rejse, sjælsrejse/trosrejse på noget – fred, Gud, kærlighed/uskyld. 2 soldater står lidt adskilt fra de andre som symbol på den enkeltes fortvivlelse og samtidig den andens hjælp mod himlen – beskueren/Gud/ende på krigen/fred. 2 soldater ligger under træer. Byrden/presset hjemmefra/udefra – ansvaret, som virker/kan blive for meget og til sidst fælder én. Skyerne og træerne, der mødes på sidevingerne er symboler på, at fred, kontakt, dialog er muligt.

Rødt lys – sidevinge

Som en lille humoristisk kommentar til altertavlen har Alexander Tovborg, som en spænding til tavlens direkte og følsomme tematik, valgt at bygge altertavlen, som var det et make-up spejl/skab. Der er altså ikke fra kunstnerens side tilsigtet at lave om  et triptykon som en historie, der afspiller sig med et midterparti (det centrale/det væsentlige) og så med omstændighederne omkring på de to sidevinger, nej, der er tilsigtet en spejling af omgivelserne, hvor hovedpersonen er den, der kigger ind i alteret.

Grønt lys – sidevinge

Nu ser vi i spejl, i en gåde, men da skal vi kende fuldt ud, som vi selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden.

1.  Kor. 13.12-13

Jeg er – også – biavler

Der er gået #BEETOO i biavlen. Måske ikke som i #metoo-bevægelsen, men alligevel. Vi biavlere er – også – på vagt overfor hannerne/dronerne, der stort set ikke laver andet end at befrugte dronninger, kæle for hende i hendes lange æglægningsperiode, hvor hun skal have lagt 200000 æg, tiltrække varroa-mider og i øvrigt æde os ud af huset. Droner fylder meget, forbruger meget og laver stort set ingenting – ja, ikke?

Mine bistader i Provstegade i Rønne

Men altså – jeg er også biavler. #JEG ER – er det nye sort. Og der er kommet mange nye biavlere til. Det er blevet #TRENDY at være biavler. Måske ikke på erhvervsbiavlerniveau, men på hobby/villa niveau med ét til to bistader på et godt sted i haven med flyvebrædtet lige i snotten på I østen stiger solen op. På begynderkurserne har vi således hvert år haft fuldt hold – og endda altid flere på venteliste. Gode, engagerede, virkelystne kolleger, som vi skal forstå at holde i gang, at opmuntre, at videreuddanne til hele tiden bedre biavlere. Det er også en del af filosofien bag vore tirsdags- og lørdagsmøder i sæsonen. Udover det hyggelige, at vi mødes omkring bierne i en af vore private bigårde, også det sociale, at vi får snakket og udvekslet erfaringer over kaffe og te og kage.

Med biavlerforeningen på tur

Var det ikke en idé at være med

bornholmsbiavl.dk

Røg og løg og ond kvinde får mands øjne at rinde

Jeg ved ikke, hvorfor dette gamle ordsprog får mig i gang, men mon ikke mindelser om både piberygning, røg i køkkenet og kvinders lunefuldheder sværmer i luften. Der er i hvert tilfælde kommunikative røgringe på vej. Måske skyldes det de midlertidige brændingsforbud i sommerens brand måske dette, at det hører en gammel og svunden tid til som enhver sommerdag bidrager til iklædt sine smukkeste rammer. Ligesom gaven fra fordums tider til vor biavlerforening på jubilæumsdagen i juli 2018: en biavlerrøgpusterpibe. Sammenhængen mellem røg og løg og kvinder og mænd og køkken har intet, skal det understreges her, med de gastronomiske bedrifter på selve dagen at gøre. De var, både hvad madLAB og tilberedningen af gourmetmåltidet for de særligt indbudte om aftenen gælder, af en helt anden sublim karakter.

Den ydmyge redacteurs barnebarn Adam indleder slyngningen

Dagen var længe forberedt. En hårdt arbejdende bestyrelse med vor elskede forkvinde Janni i spidsen har gennem det meste af foråret holdt det ene møde efter det andet, skrevet artikler, afholdt fjernsynsinterviews og udsendt pressemeddelelser i en lind strøm. Og intet af det, intet, har været forgæves. Dagen levede i alle henseender op til forventningerne og mere til og var alle anstrengelserne værd.

Lige fra tidlig morgen var alle i fuld sving. Der blev kørt to magasiner honningtavler ind, tosolds slyngen stillet frem, skrællebakke og -gaffel anbragt nær ved, foreningens udstilling, Birte og Finns udsalg sat op, vort nye præsentationsbistade sat op og museet havde allerede dagen før lavet en lille udstilling af gamle rekvisitter og billeder.

Og så tog løjerne fart. Pollenpiloterne fløj ivrigt rundt mellem stationerne og løste opgaver, honningtavler blev skrællet, slynget og børn og barnlige sjæle fik deres egen honning på glas og med hjem. Nogle fik sig  honnusyp og hostesaft til halsen og opskrift med hjem.  Andre fik udfyldt en tipskupon med både lette og svære spørgsmål. Overalt og dagen igennem summede det lystigt i alle kroge af den smukke gamle gård. Mange gik igennem tælleapparatet den dag og fik sig en kæmpe oplevelse.

Og aftenen, middagen for alle os biavlere, hædersgæsterne på denne 130 års jubilæumsdag, jamen, det var en fornøjelse, en nydelse af en anden verden. Dejlig mad, god stemning, glade sommeransigter ovenpå en lang og god dag.

Jubilæum, hvert år. Ja, hvorfor ikke? Vi har brug for røg og løg og god kvinde, de får nemlig alle tre en bimands øjne til at skinne. Sådan sagt i en BIsætning.

Når august er inde så går sæsonen for en biavler på hæld. Vinterlejet skal forberedes, den sidste honning tages fra og vi skal have indvintret tøserne. Hannerne ordner de sideløbende på bedste BI-maner, hvilke drabelige konsekvenser jeg ikke skal komme ind på her.